Dansk version:
Julen skulle i dag markeres, da det i dag er 4. advent. Julestemningen startede fra morgenstunden, hvor julelyskæderne blev tændt, for mørket var altomsluttende. Lyskæderne lyste fint, og man kunne se Molly og Sandy som silhuetter i skæret. Kaninerne blev lukket ud med snacks i form af æblegrene, og det var en blid start på dagen. Molly gnaskede løs i grenen, hvor Sandy trak grenen til sig og begyndte at gumle og tygge på æblegrenen. Os mennesker havde taget vores nissehuer på i anledning af denne dag, hvilket skabte lidt ekstra julestemning, for man skulle ikke være i tvivl om, at det var en dag i julen, der skulle markeres.
I løbet af hele juletiden, blev Molly kaldt for Montus og Sandy for Sontus. Disse navne er kælenavne for kaninerne i julen, for vi blev alle enige om, at det lød som nissenavne, og da kaninerne driller ligesom to nisser, så fik de dermed tildelt to særlige kælenavne.
I løbet af morgenen og lidt af formiddagen forsøgte vi at genbruge og forme noget ler, så det kunne bruges til små juledekorationer til pynt i løbegården. Dog var det svært at blødgøre halvtørt ler, men der var dog noget af det som godt kunne anvendes til dekorationer. Vi hentede tæpper og Vetbed, så vi kunne sætte os sammen med kaninerne og hygge og bruge lidt tid på at nyde dagen sammen med Molly og Sandy. Det var køligt, men tæpperne hjalp en hel del, og det bidrog også til overskuddet, hvor der var fokus på kaninerne. Først fik Sandy sin kalendergave, hvilket var æbleblade, som var en stort hit. Sandy guffede dem lystigt i sig lige så snart at kalendergaven blev lagt ned foran hendes snude. Hun nød bladene. Der var først lidt tid efter, at Molly fik sin kalendergave, for hun havde undervejs fået snuppet lidt blade fra Sandy og hendes kalendergave, så de skulle begge lige have slugt det gode guf, inden de fik serveret det næste. Men da Molly så fik det sprang hun med det samme hen til det, for det var nemlig de såkaldte persille coins. Disse var en favorit særligt her i den kolde tid, hvor der ikke er så mange urter eller andre planter eller grønt i haven, så bliver alt værdsat her i de kolde vintermåneder. Der blev spillet julemusik i et behageligt lydniveau, så selv kaninerne kunne holde ud at være i nærheden af det, for de hører jo trods alt en del bedre end os mennesker.
Men at sidde inde i løbegården og hygge sig ved at sidde i tæpper var ikke helt nok, så da man gik ind og ud af løbegården, stod døren lige akkurat nok åben til at Sandy lige kunne liste sig ud, så det gjorde hun selvfølgelig, for hun ville ud og udforske i outbacken. Lidt efter var hun efterfulgt af Molly, som også løb med ud. De fik lov til at blive ud i lidt tid, for de skulle da have lov til at tage det med ro og gå på eventyr, nu hvor de jo alligevel var ude.
Der skulle gøres klar til et lille hyggeligt julearrangement, så kaninerne blev igen lukket ind i løbegården. Det lille sjove arrangement var at vi alle fire skulle lave en fælle juledekoration. Men der skulle vaskede redskaber og ting af, for hvis kaninerne skulle i kontakt med det, så var det vigtigt, at der ikke sad jord eller møg på fra tidligere brug. Krukken/fadet, som dekorationen skulle laves i blev grundigt vasket af med vand og sæbe, og der skulle jo også samles materialer sammen, så det blev også gjort. Der blev fundet en håndfuld gran, nogle pilegrene, lidt halm nogle grankogler blev indsamlet. Der skulle selvfølgelig også findes noget ler til juledekorationen. Alt pynten skulle jo selvfølgelig være kanin-venligt, så det var ufarligt, hvis de ville indtage noget af juledekorationen, mens vi er væk.
Vi alle fire krøb ned under de lune tæpper i vinterkulden. "Det bløde område", hvor der lå tæpper og bløde måtter, blev brugt flittigt også at kaninerne, der gerne ville i læ for det kølige vind. De fik desuden en fælles adventsgave. De pakkede straks op, og de blev ellevilde. Kaninerne er vores firbenede familiemedlemmer, og det er dem, som er allermest glade for at pakker gaver op i familien. De bliver så begejstret for gavepapiret, der skramler. Da de fik pakket deres adventsgave ud af papiret, kom Oxbow Barley Biscuits til syne. De snuste spændt til indpakningen. De ville smage. Molly var ikke lige så interesseret som Sandy. Men det var dog alligevel Molly, som skulle smage først, da de små godbidder endelig kom ud af emballagen, for hun jagede Sandy væk. De fik begge en bid, og de begyndte at gumle på dem. De stæsede rundt i tæpperne, for de skulle brænde noget energi af.
Vi satte os alle sammen ned og begyndte at lave og forme juledekorationen i fællesskab. Molly prøvede endda at tygge og spise noget af leret. Det var heldigvis naturler, og hun spiste ikke store mængder af det. Hun skulle blot lige smage, hvilket så ret sødt ud. Vi mennesker satte noget af alt pynten, som var blevet samlet, i dekorationen, men inden længde var det enten blevet stjålet eller spist. Sandy snuppede nogle af pilegrene, så der til sidst var meget få tilbage. Det var nogle finde røde pilegrene, som var blevet særligt udvalgt på grund af deres rødlige farver i vintertiden. Men de var i hvert fald et hit hos Sandy, så hun fik guffet en stor del af dem i små, mens vi vendte ryggen til. Da vi knitrede med posen, som leret havde ligget i, kom Molly springende hen over ler-fadet utallige gange, for hun var så spændt og ivrig, at hun ikke kunne sidde stille. Hun var nysgerrig og fuld af energi. Begge kaninerne var meget begejstrede for, at der blev lavet juledekoration. Da leret skulle pakes ud af emballagen, gjorde Sandy det ikke helt let, for hendes snude var i vejen. Hun stak hele tiden sin snude ind foran, så det næsten blev umuligt at åbne indpakningen. Sandy var hele tiden i nærheden, for at holde øje med hvad der skete. Da juledekorationen var færdig fandt vi sammen et fint sted, hvor den blev placeret, men Molly fik hurtigt øje på den, og hun fik færten af frisk halm, så hun styrtede over til den, og satte sig strakt op i fadet med juledekorationen og begyndte at spise af halmen. Over tid forsvandt de små grangrene også, hvilket formentligt var på grund af, at det var nye friske skud. Der var næsten ikke noget juledekoration tilbage om aftenen, fordi begge kaniner havde været forbi og spise af den. Det blev ellers til en fin dekoration... inden kaninerne havde ædt det hele altså. De blev til sidst ønsket en glædelig 4. advent.
Senere samme dag, hvilket var lidt over middag, blev der taget en masse fine billeder af kaninerne i julestemning, og julehyggen blev fortsat. Der blev julesnakket om alt muligt omhandlede julen, men deres julegave blev selvfølgelig ikke afsløret, for det var noget, som de måtte vente lidt endnu på at høre.
Om aftnen fik de en masse dejligt frisk halm, for det så vi tidligere på dagen var noget som de rigtigt godt kunne lide at spise, så de fik en ordentlig bunke halm ind i løbegården, som de kunne rode rundt i. Men der var dog nogle korn tilbage på halmstråene, som normalt ikke er så sundt, at de får. Der var relativ få af dem, og halmen var desuden sorteret grundigt, men kaninerne kunne dog stadig godt snuse sig frem til dem. Dette var også en godt måde at aktiverer deres lugtesans på, men de var i hvert fald meget glade for dem. Molly startede med at snuse efter de små korn og i små perioder kom Sandy også hent til halmbunken og ledte, men de guffede også en del af selve halmstråene indimellem.
Til natten virkede kaninerne trætte og udmattede, men de virkede også til at være glade og tilfredse. Det var en hyggeligt dag, hvor 4. advent blev markeret på en god måde.
English version:
Christmas was to be marked today, as today is the 4th of Advent. The Christmas mood started from the morning, when the Christmas light chains were lit. Molly and Sandy as silhouettes in the glow.
Throughout the Christmas season, Molly was called Montus and Sandy Sontus. These names are nicknames for the rabbits at Christmas, because we all agreed that it sounded like gnome names, and since the rabbits tease like two gnomes they were thus given two special nicknames.
During the morning we tried to shape some clay so that it could be used for small Christmas decorations for decoration in the running yard. However, it was difficult to soften semi-dry clay, but there was still some that could be used for decorations. We picked up blankets and Vetbed so we could sit down with the rabbits and cuddle and spend some time enjoying the day with Molly and Sandy. It was cold, but the blankets helped a lot. First, Sandy got her calendar gift, which was apple leaves, which was a big hit. Sandy cheerfully chewed on them as soon as the calendar gift was laid down in front of her snout. She enjoyed the leaves. There was only a short time after Molly got her calendar gift, because along the way she had snatched some leaves from Sandy and her calendar gift so they both should have just swallowed the good treats before they were served the next one. But when Molly got it, she immediately jumped to it, because it was the parsley coins. These were a favorite especially here in the cold weather when there are not so many herbs or other plants or greenery in the garden, so everything is appreciated here in the cold winter months. Christmas music was played at a pleasant sound level, so that even the rabbits could endure being near it, because after all, they hear a lot better than us humans.
We all sat down and started making and shaping the Christmas decoration together. Molly even tried chewing and eating some of the clay. Luckily it was natural and she did not eat large amounts of it. She just had to taste, which looked pretty sweet. We humans put some of all the decoration that had been collected in the decoration, but before long it had either been stolen or eaten. Sandy snatched some of the willow branches, so in the end there were very few left. It was some fine red willow branches that had been specially selected because of their reddish colors in the winter time. But they were at least a hit with Sandy, so she gnawed a large part of them. When we crackled with the bag that the clay had been in, Molly came leaping across the clay dish countless times, for she was so tense and eager that she could not sit still. She was curious and full of energy. Both rabbits were very enthusiastic about making Christmas decorations. When the clay had to be unpacked, Sandy did not make it easy, because her snout was in the way. She kept sticking her snout in front, making it almost impossible to open the wrapper. Sandy was nearby all the time, to keep an eye on what was happening. When the Christmas decoration was done we found a nice place where it was placed, but Molly quickly spotted it and she got the rush of fresh straw, so she rushed over to it, and sat up straight in the dish with the Christmas decoration and began to eat of the straw. Over time, the small spruce branches also disappeared, which was probably due to the fact that they were new fresh shoots. There was almost no Christmas decoration left in the evening because both rabbits had been over and eaten of it. Otherwise it turned into a nice decoration ... before the rabbits had eaten it all.
At night, the rabbits seemed tired and exhausted but they also seemed to be happy. It was a nice day where 4th Advent was marked in a amazing way.
 |
| Molly and Sandy staring at the camera |
Comments
Post a Comment