December fun

 What happend in December?

 

Dansk version:

Der skete mange ting i december. Det var en glædesfyldt juletid, hvor opmærksomheden blev rettet mod kaninerne. De er kilden til hygge. Når man er sammen med dem, så smitter glæden og begejstringen af, da kaninerne har en tendens til altid at gøre et eller andet, så humøret bliver løftet. Man kan bare ikke lade være med at mærke lykken, når man kigger på kaninerne. De er små uskyldige væsner, der bare hopper rundt og hygger sig og gør præcis, hvad der passer dem, når det passer dem. 

For hver dag der gik, der fik både Molly og Sandy en lille overraskelse. De fik nemlig en kalendergave hver eneste dag i juletiden. De havde hver især fået et julekalender, der var lavet af stof, så det ville være sikkert at lade den hænge i hele december måned, uden at kaninerne ville begynde at tygge og i  kalenderen. Der var dog mange forskellige dufte, for der blev lagt snacks og guf i hver "låge" for de næste tre dage, hvilket skulle forhindre, at særligt Molly ville finde en måde at skaffe lækkerierne og stjæle det før tid. Kaninerne kan strække sig overraskende højt, når de er motiveret så meget, som de er, når de kan dufte snacks i løbegården. De skal nok finde en måde, hvorpå de får udtænkt en plan til at snuppe lækkerierne. Men udover at få snacks hver dag i juledagene i december, så fik Sandy og Molly selvfølgelig også adventsgaver, hvilket er en tradition. Her i Danmark er det jo en tradition, at man får adventsgaver hver søndag i advent, så det skulle kaninerne da også have. Der skal da ikke forskelsbehandles. Molly og Sandy er en fast del af familien og har altid været det, og derfor så skal de have gaver på lige pote som alle andre familiemedlemmer :) Om søndagen fik de altså to gaver, hvilket var henholdsvis en adventsgave og en kalendergave, og kaninerne elskede både opmærksomheden, og så blev de også altid overvældede af begejstring, da de fik deres gave. Molly og Sandy glædede sig til dagens snack, men de vidste ikke, hvad der ventede, så det kunne både være noget lækkert guf, men nogle dage kunne det dog godt ske, at de ikke ikke helt var i humør til dagens guf eller ikke kunne lide det, men de spiste, hvad de ville have, og ellers så kunne det nogen gange godt ske, at ens søster ville dele lidt, hvis der var lidt guf tilovers. Men ofte så hoppede og dansede de rundt om julekalenderen, indtil at man gav dem deres snack.

De fine små juletræer, som stod solidt plantet i jorden, skabte en lille tæt skov, som kaninerne løb rundt imellem. Det varede dog ikke længe, for det var åbenbart en delikatesse, så de små lysegrønne grene blev gnavet ned lidt efter lidt, indtil at der næsten ikke var mere træ tilbage i slutningen af julen. Men de kunne dog ikke lige så let hamle op med det store juletræ, men størrelsen stoppede dem ikke. Molly gik en gang imellem og spiste de små skud fra bunden, mens Sandy prøvede kræfter med at balancere på træets grene, hvilket i øvrigt ikke var så let, som Sandy havde forestillet sig, for hun opgav efter en håndfuld forsøg, da grenene simpelthen var for små og usikre at stå på. Det var nok også meget klogt at stoppe mens legen stadig var god. Særligt på juleaftensdag blev der løbet og danset rundt om det store juletræ, hvilket i øvrigt var bundet godt fast, så det ikke ville vælte ned over kaninerne, hvis de kom til at skubbe til træet. Det var tydeligt at se, at de var særdeles underholdt af at finde på nye ruter rundt om juletræerne hele tiden, så det var ikke kun i juledagene, hvor de bevægede sig rundt om dem. 

 

Traditionen tro så skulle kaninerne ikke gå glip af Lucia. Et lys der skinner i mørket kan både være metaforisk og i bogstavlig forstand. I dette tilfælde var det falske stearinlys, der blev tændt. Både Molly og Sandy syntes, at det var meget interessant, at der skete noget andet end der plejede, men dog var Sandy ikke helt tryg ved det. Hun blev utryg og krøb væk fra lysene, da de blev sat ned i hendes højde. Molly's nysgerrighed vandt, og hun bevægede sig med nervøse skridt over mod lysene. Der blev snakket blidt, så de kunne genkende os. Efter lidt tid blev de rigtige lamper tændt, så kaninerne igen kunne få overblik over situationen, og det hjalp gevaldigt. De var nu igen deres legesyge selv. De var glade for at kunne orientere sig igen, særligt når der bliver båret noget fremmed og potentielt farligt ind i deres hjem. Man blev igen mødt med blide puf og energiske glædeshop.

Haven blev jævnligt besøgt i løbet af juletiden, og den falden sne var et hyppigt mål at løbe rundt i. Det var udfordrende, for der skulle hoppes højt for at komme over de store bjerge af sne. Sandy spænede afsted med små harehop. Hun skulle nå at undersøge det hele, inden de blev lukket ind igen, så det var bare med at få fart på, så det hele kunne nå at blive udforsket. Sneen blev dog hurtigt vådt og køligt for kaninerne, så de havde i de fleste tilfælde ikke noget imod at komme ind i løbegården igen på et tørrer underlag end direkte sne. Molly tog det stille og roligt i sneen. Hun ville tage sig god tid og nyde hvert et sekund. Hun lavede forsigtige små hop og undersøgte allerførst mulige skjulesteder, hvis nu der skulle opstå en situation, hvor man skulle skynde sig i skjul. Da alle de potentielle gemmesteder var lokaliseret, så sprang hun afsted i snedyngerne. De små poteaftryk var at finde overalt i hele haven. Indimellem skulle Sandy have en pause fra den kolde sne, så hun valgte at gå over på fliserne, hvor der ikke lå noget sne, for at få opvarmet poterne en smule. De mødtes kun nogle få sekunder af gangen, hvor de lige skulle tjekke, at hinanden var okay, og at der ikke lige var nogen overhængende fare, og så gik turen ellers videre til den næste udpegede destination. Men det var ikke kun haven, som kaninerne jævnligt fik lov at besøge, for de blev nemlig også inviteret ud i Outbacken en gang imellem, hvor de kunne klatre rundt på et stort snebjerg, som var blevet lagt derinde. De skulle nemlig have muligheden for at klatre på et snedækket bjerg og få udsigten over haven. Det var altid meget mørkt, eftersom det jo var vinter, men den svage belysning skabte en rolig og afslappende stemning. Den dunkle belysning gjorde dog også, at kaninerne brugte meget tid på at sove og hvile det meste af dagen, men da der så skete noget nyt og anderledes, så havde de sparet nok energi sammen til at udforske og være nysgerrige. 

Her i vintermånederne er vinden altid kold, og for at undgå træk eller for hurtig nedkøling, så blev der sat ekstra læhegn op. Kaninerne skulle beskyttes mod vinterens bidende kulde og stormvejr. De dage med mest snevejr og nedbør blev der lagt tæpper ud, og vi sørgede for, at der altid lå et tørt tæppe, som kaninerne kunne sidde på, hvis de fik våde og kolde poter eller bare syntes, at det ville være hyggeligt at sidde på et blødt og lunt underlag. Molly benyttede sig ofte af tæpperne. Hun var stor fan af dem. Sandy satte sig også en gang imellem over på tæpperne, men det lod ikke til, at hun havde lige så meget imod at sidde på noget andet. Indimellem valgte Sandy at kravle ind i kanin-huset, hvor hun lå blødt og godt i frisk halm, og her sov hun det meste af aftenen og natten. Molly sneg sig engang i mellem ind til Sandy, og så lå de begge op ad hinanden og varmede sig og sov. De fandt deres egen måde at holde varmen. De finder tryghed, kærlighed og omsorg i hinandens selskab. Det er vigtigt at have nogen, som man kan stole på, i nærheden.

Men nu hvor December forbindes med julen, så skulle kaninerne da også have lov til at smage på den. Det gjorde de ved at få nogle meget små smagsprøver af en klementin. Der var meget væske i, og både Molly og Sandy skulle lige vænne sig til smagen, men de spiste det begge to. Molly var lidt længere tid om at godkende klementinstykket, end Sandy var. Hun var skeptisk og smagte forsigtig på det. Hun gik lidt væk fra den, men efter lidt tid kom hun tilbage og var igen villig til at give det en chance til. Sandy snuste lige en gang til stykket, og så hapsede hun det ud af hånden, og løb afsted med det. Det stykke klementin skulle hun altså bare have med sig. Molly kom tilbage efter at have tænkt og kommet sig over smagen, men hun fandt åbenbart frem til, at hun godt kunne lide det og ville gerne have en bid mere, så det fik hun. Det lille stykke var nu væk. Den mystiske jule-citrusfrugt blev alligevel guffet på trods af nogle skeptiske kaniner.

Julen bestod af mange forskellige små og hyggelige aktiviteter. Der blev lavet en juledekoration bestående af forskellige elementer, som alt sammen var spiseligt og sikkert for kaninerne. Der var blandt andet grankogler, halm, grangrene, rødlige pilegrene, og derudover så var det anvendte ler 100% naturligt og dermed også sikkert for kaninerne, hvis de kom i kontakt med det. Dekorationen holdt dog ikke ret mange dage, for det var åbenbart nogle lækre materialer, som vi havde brugt, så det meste blev ædt. Sandy spiste også nogle af pilegrene, da den blev lavet. Molly rendte rundt og snuste til det hele. Hun skulle være helt sikker på, hvad der foregik. I juletiden blev der desuden også spillet spil heriblandt vendespil og jule-yatzy. Kaninerne lærte hurtig, hvordan de skulle spille huskespillet. De lærte begge at vende kortene, for at se om de to vendte kort var ens. Det var sjovt både at lære Molly og Sandy at vende kortene, men det var også virkelig hyggeligt at spille sammen med dem. Det så ud til at de i den grad hyggede sig med vendespillet. Det var anderledes og spændende. Det er en god måde at aktiverer kaninerne ved at lave noget anderledes. Det udvikler og aktiverer deres mentalitet.

En af de sidste juledage i december skulle afrundes med en tur ud i haven. Der lå store mængder af sne. Det var midnat, og det var helt stille. Roen havde sænket sig over byen. Det var magisk, og det var vi mennesker bestemt ikke de eneste der syntes, for kaninerne var i godt humør. Molly udviste stor glæde og lavede et par binkies. Små glædeshop indikerer hendes overskud og lykke. Denne glæde smittede af på Sandy, og hun begyndte dernæst at zoome rundt i haven, hvilket hun ellers sjældent gør, men denne nat var åbenbart det helt perfekte tidspunkt. Molly tilsluttede sig Sandy, og nu zoomede de begge rundt. De havde meget energi, som skulle brændes af inden sovetid. De hoppede blidt rundt i den funklende sne, der dækkende hele haven som et hvidt tæppe. Det er ikke ofte, at man ser kaninerne skabe et så magisk og idyllisk øjeblik, men det var en perfekt afslutning på julen.

 

 

English version: 

A lot happend this december. It was filled with hapiness and joy. The bunnies loved to jump around and play. Every day had a surprise, literally. Both Molly and Sandy recieved a gift each every day as long as it was Christmas. They had each been given a Christmas calendar. Molly and Sandy are a regular part of the family and always have been. Molly and Sandy were looking forward to the snack, but they did not know what to expect, so it could both be something good or bad. Often they jumped and danced around the Christmas calendar until they were given their daily snack.

The little Christmas trees, which stood solidly planted in the ground, created a small dense forest, which the rabbits ran in between. It did not last long, however, for it was evidently a delicacy, so the trees were quickly eaten. Especially on Christmas Eve, they ran around the big Christmas tree, which, incidentally, was tied tightly so that it would not fall down on the rabbits if they were to push to the tree.

The garden was regularly visited during the Christmas season, and the falling snow was a frequent goal to run around in. It was challenging to have to jump high to get over the big mountains of snow. Sandy set off with small hare jumps. She started to investigate it all. However, the snow quickly got wet and cool for the rabbits, so in most cases they did not mind getting back into the running yard on a drier surface than direct snow. Molly took it easy in the snow. She would take her time and enjoy every second. She made careful small jumps and first of all investigated possible hiding places, if a situation should arise where one should hurry in hiding. When all the potential hiding places were located, she jumped off into the snow. The small paw prints were to be found all over the garden. Occasionally Sandy had to take a break from the cold snow, so she chose to go over to the tiles, where there was no snow, to get her paws warmed up a bit. It was always very dark, since it was winter, but the dim lighting created a calm and relaxing atmosphere.

There was large amounts of snow. It was midnight and it was completely quiet. It was magical, and we humans were certainly not the only ones who thought so, because the rabbits were in a good mood. Molly showed great joy and made a few binkies. This joy spread to Sandy, and she began to zoom around in the garden, which she otherwise rarely does, but this night was the perfect time. Molly joined Sandy, and now they were both zooming around. They had a lot of energy that needed to be used before bedtime. They bounced gently around in the sparkling snow that covered the entire garden, like a white blanket. It is not often that you see the rabbits create such a magical moment, but it was a perfect end to a wonderful Christmas.

Christmas spirit

Sandy has found some wild plants

Molly sniffing to the snow to find grass