A freezing cold winter ❄️🥶

It has been a freezing winter this year

Danish version

Det har været en lang og kold vinter i en periode som føles som en evighed. Temperaturerne har været helt ned til -17 grader celsius og udover den meget stærke frost, der har været, så har der også været en del kraftigt og voldsomt vejr. Det blæste adskille dage op så meget op, at det ikke længere bare var en vind, men det blev til stormvejr. Det gør det bestemt ikke mindre koldt, når det også samtidig skal sne, når det blæser, for det gjorde, som man overhovedet ikke kunne orientere sig, og kaninerne havde endda også lidt problemer med at kunne bane sig vej gennem sneen. Det hvide kolde lag af sne og is var bare overalt i kaninernes løbegård. Alt endte med at blive vådt og koldt, så vi måtte hele tiden ligge nyt og tørt halm ind så kaninerne kunne holde sig varme i stormvejret.

Sneen blæste ind på alle de tørre områder, og kaninerne havde derfor ikke nogen steder at løbe hen for at komme i tørvejr. Vi satte duge op for at skærme for sneen. Det var det eneste, som vi lige havde, der var stort nok til at sørge for, at kaninerne havde lidt læ, så de ikke endte med at blive iskolde. Det gav heldigvis en del læ, så kaninerne igen kunne bevæge sig en smule rundt uden af fryse til is.

Vi besluttede, at vi ville sætte et ekstra midlertidigt læghegn op, som let kunne sætte op med skruer og hurtigt tages ned igen, når der igen blev lunt i vejret, når der ikke længere var sne og frost.

Det blev bare ved med at storme i flere dage uden pauser, og det var ekstremt koldt. Det gik fra en smule vind til en snestorm. Kaninerne gik ikke ret meget rundt i løbegården på det tidspunkt. Det krævede meget energi for dem at holde sig varme, og de havde derfor ikke overskud til at løbe så meget rundt, men sad derimod mest inde i det læ de nu kunne finde, for at holde sig varme. De havde heldigvis hinanden, og de sad meget tæt sammen i lang tid af gangen, for at kunne holde på varmen. Det var sødt at de ville dele deres varme, men det virkede til, at det hjalp ret meget, at de kunne sidde sammen, for at holde kulde fra at få kaninerne til at fryse, hvilket de sjældent gør, men det virkede ikke til at de frøs. Molly og Sandy er stærke og kan virkelig holde til meget ekstremt vejr og vejrskifte, selvom det ofte går hurtigt og skifter ofte.

Vi lagde hele tiden nye og tørre håndklæder og tæpper ud, så de hele tiden kunne tørre deres poter og pelsen. Det var vigtigt for os at vide, at de havde mulighed for at sidde på noget tørt. Men tæpperne blev dog rimelig hurtigt våde og kolde, men det lod til at virke, for kaninerne sad så vidt muligt på dem i så lang tid de kunne.

Nogle dage i løbet af den lange frostperiode fik kaninerne en varmepuden ind i løbegården, som de kunne ligge op af, hvilket de brugte usædvanligt meget. Normalt er de ikke så meget for at ligge op af sådan noget, men det var noget de nød godt af, nu hvor det var så koldt, og de ingen steder kunne flygte hen. Om ikke andet så kunne den afgive noget varme, som kaninerne kunne benytte sig af bare ved at sidde i nærheden. De kunne på den måde udnytte varmen til at få opvarmet deres små tæer lidt, hvis de nu ikke lige havde lyst til at sidde på varmepuden.

Der blev gjort godt brug af de to varmeskåle, som vi lavede tidligere på vinteren. Den lille skål inde i huset blev brugt flittigt om natten. Om morgnen da vi kom og ville lukke kaninerne ud, var der kun nogle enkelte dråber vand tilbage, så det lune vand var klart et hit i den kolde og noget frosne tid. Kaninerne stæsede med det samme ud og drak videre af den store varme vandskål, der stod ude i deres løbegård. Det var vist meget godt, at vi selv fik bygget nogle skåle, der kunne varme kaninernes vand op, og det gjorde vi, fordi vi ikke kunne finde nogle skåle, som vi kunne købe, som vi stolede på ville holde den rigtige temperatur, og som samtidig ikke blev varmet for meget op samt kølet for meget ned afhængig af, hvor kold luften var.

Det har til gengæld ikke været helt let at holde de øvrige skåle frostfrie, og der var hele tiden enten et lille lag is, eller også var de helt gennemfrosne. Nogle gange blev det så koldt, at der slet ikke var noget vand tilbage, men at man kun fik en klump is ud af skålen. Nogle gange kunne man bare lige banke isklumpen ud af skålen, men andre gange blev man nødt til at bruge varmt vand fra vandhanen til at få løsnet isen, så den kunne komme ud af skålen. Man skulle jo have isen ud på en eller anden måde, før at man igen kunne holde nyt frisk vand i skålen. De isklumper vi kunne tage ud som hele isstykker, lagde vi indimellem bare i løbegården, og til sidst blev der bygget en stort bunke af isflager og isklumper, som endte med at ligge der en stor del af vinteren, da det ikke blev tøvejr eller frostfrit hele frostperioden, som føltes som om, at det varende i evigheder.

Selv den sæbe vi brugte frøs til is, da vi prøvede at vaske kaninernes ting og udstyr af med det, og det var derfor meget svært at arbejde med væsker i -15 grader celsius, da det frøs næsten lige så snart, at det kom i kontakt med den kolde luft. Hvis man kastede kogende vand ud i den meget kolde luft, så blev det til vanddamp med det samme, hvilket fortæller noget om, hvor koldt det var. Selv det håndsprit vi brugte til at afsprite dørhåndtag med frøs til og blev til små isflager, så det var meget svært at arbejde med noget i frostvejr, for det var i forvejen svært at holde varmen, hvor at kaninerne var heldigere, for de lod til at have det okay langt det meste af tiden, for de havde fået en tyk dejlig pels i modsætning til os mennesker, som bare måtte fryse 😅😁

Der blev desuden læst godnathistorie samtlige dage i frostperioden, hvor at det var -10 grader celsius. Det var hyggeligt at læse for Molly og Sandy, selvom at det var meget koldt at sidde udenfor i frostvejr på den måde, men det var det hele værd, for det er noget helt særligt at sidde sammen med kaninerne og leve sig ind i deres verden. De lod til at hygge sig og lå godt og trygt og sov helt tæt op ad hinanden for at holde varmen, så kropsvarmen ikke blev spildt, og de kunne samtidig på den måde spare på deres energi.

Da sneen faldt var haven helt fyldt op med en tyk hvidt lag køligt sne, men kaninerne blev helt vilde, så de blev lukket ud i haven så mange gange som muligt, mens der var sne i løbet af hele perioden, hvor det var koldt nok til at sneen blev liggende. Molly sprang rundt i sneen og gravene og gnavede i små isklumper, der lå i haven. Fine og flotte poteaftryk blev sat i sneen i hele haven. Sandy gravede sig ned i snebunkerne og puffede til sneen, så hun kunne bane sig vej gennem de enorme mængder af hvide snefnug. De begge forsøgte at grave sig ned til de små græsstrå, der gemte sig nedenunder, og det lykkedes dem også at finde noget, hvilket de satte stor pris på. De sad i hvertfald i lidt tid og guffede græs i sig, da de havde fået skubbet det værste sne væk fra området. Det var så hyggeligt at se, hvordan kaninerne boltrede sig i sneen hver eneste dag og hver eneste gang, de var ude i det kolde og hvide landskab. Det var tydeligt at se, at de nød at tilbringe tid i sneen. Men det var ikke kun ude i haven, de fik lov til at boltre sig i sne, for indimellem så var der nogle dage i denne frostperiode, hvor at der også lå et fint lag sne inde i deres løbegård, og når der gjorde dét, så kunne de slet ikke vente med at blive lukket ud om morgenen, fordi de så gerne ville ud og undersøge og lege rundt i deres snedækkede hjem. Der blev hurtigt sat fine små spor rundt i alt sneen, og inden længe var det hele gennemsøgt gerne et par gange, for de skulle jo udforske deres løbegård på ny. Vi byggede små murer og huler, som de straks startede med at rive ned. Vi tog nogle spande og fyldte dem med sne, hvorefter vi byggede tårne af sneblokkene, og det lod til at særligt Molly var vild med det. Hun synes, at det var virkelig sjovt at drille os, og så begyndte hun at rive det hele ned igen ved at grave og spise sneen, så sneen bare faldt sammen i én stor bunke. Det var ret sjovt at se, hvor underholdende det kunne være for kaninerne at lege med sneen. Sandy kom også listende og gravede lidt i sneen, når man kiggede væk, eller var i gang med at fylde sin lille spand med ny frisk sne. Da man så kom tilbage var det forfra, men vi blev ved, fordi vi alle synes, at det var mega hyggeligt og sjovt. Der skulle ikke bygges noget bestemt, men kaninerne synes, at det var sjovt at forhindre os i at bygge, hvad end vi nu havde planer om at bygge. 

Der kunne selvfølgelig heller ikke falde sne, uden at man skulle bygge en snemand. Der endte med at blive bygget en stor, en medium og en lille snemand. Den store stod ude i haven, og kaninerne fik lov til at se den, og de valgte endda også at kravle op på noget af den, da de indimellem var ude i haven, og den lille mini snemand blev lavet og sat i kaninernes løbegård, så de hele tiden kunne kigge på den og have lidt hyggeligt vinter selskab. Der var også en medium stor snemand inde i deres løbegård sammen med den lille, og der var derfor ikke kun en stor snemand ude i haven, men kaninerne fik i hvert fald også en større snemand af slagsen ind i deres hjem, så de kunne have lidt selskab i løbet af den kolde tid. (De gravede dog nogle udhulninger ud i snemanden, så den havde lidt skavanker her og der) 😂😅 De lod ikke til at være generet af dem på nogen måde, og de var tværtimod meget nysgerrige på, hvad der mon nu var blevet placeret inde i deres hjem, men undersøges det skulle de i hvert fald.

Det var været en usædvanlig flot vinter med masser af god tøsne, men der har dog også været nogle uger med en slags "pulver-sne", som ikke kan sidde sammen på nogen måde, men eftersom at man ikke kunne bygge noget i de uger, valgte jeg i stedet at samle noget af sneen i tre fryseposer og ligge det i fryseren, så man kan tage det frem til de varme sommerdage, så kaninerne kan ligge op ad sneen og blive kølet af og eventuelt gnave og spise lidt af de kolde snefnug. 

Men frosten og vinteren skal ikke være forbi, uden at der bliver leget sneboldkamp, så vi rullede nogle mini snebolde og kastede i retning af kaniner, men uden at ramme dem vel og mærke. Ingen kom til skade under sneboldskampen. Molly hoppede rundt mellem snebolde og legede med. Hun var i godt humør og ville gerne være med i legen. Hun sprang fra side til side for at vise, at hun var så klar til at give igen. Da Sandy også fandt ud af, hvad der foregik skulle hun heller ikke gå glip af noget, så hun sprang også frem fra sit skjul og ville lege med. Det var så hyggeligt, at kaninerne er så legesyge, og de er bare klar på, hvad end vi mennesker finder på af mærkelige ting.

Poteaftrykkene som blev sat overalt var dybe, for kaninerne sank næsten helt i sneen, da de prøvede at krydse det store hav af sne.

Frostperioden varede en del måneder, og der var ikke ret meget tid, hvor at frosten var mild. Men til gengæld var der et vildt flot landskab, fordi hele sæsonen gav nogle fantastiske farver, da de små snefnug funklende og den mærke himmel gav en stor kontrast, hvilket gjorde årstiden hyggeligere end normalt. Det var derudover en fordel, at den kolde luft gav en følelse af mere frisk luft. Hvis man holdt hånden foran kaninernes snuder, så kunne man mærke deres varme ånde i det kolde vejr, hvilket var vildt fascinerende og samtidig virkelig sødt.

English version

The period of time that was the most freezing in the winter season was from January to March. Luckily the bunnies have warm water in their waterbowls. In the start of the winter we made two heating waterbowls for the bunnies so they could have warm water if needed. The temperatures was about -15 to -20 degrees when is was the coldest days. The snow was beautiful and the small snowflakes was everywhere. Molly jumped around in the snow and she almost sunk in but she was warm and she left small pawprints when she ran through the garden. Sandy dug in the snow and made small caves so she could hide if necessary. Both Molly and Sandy worked together to dig up the green and tasty grass. They just sat there and ate grass together and it was nice to see them enjoying themselves. The weather was rough throughout the whole winter and it was windy and very cold. The wind became a storm and once or twice a snowstorm evolved and it made it extremely cold to us all. We did as much as we could to protect the rabbits from the cold and they did too. They sat beside each other to keep each other warm and they needed to spare the energy so they could stay warm at all times. The snowstorm was rough to get through because the snow was everywhere and we tried to cover as much as we could so the cold snow and wind wouldn't cool the bunnies down to dangerous temperatures. We took towels to dry them and sat blankets up all around in the enclosure to prevent snow from getting in and endanger the lives of Molly and Sandy. They also got a warming pad to lay against. This cold period of time lasted a couple of months and it was freezing most of the time but the bunnies got through the coldest months they have ever experienced in their 4 years of living at the time. Water froze in the cold air and the waterbowls was filled with a lot of ice. All waterbowls but the heating ones obviously. Molly and Sandy had a lot of time in these months to play in the snow in the garden and in their enclosure which they really enjoyed. We all four played with the snow and the bunnies was so fast so we humans couldn't even catch up with them. It was freezing most of the time but it was also really fun to play with the bunnies and we all seemed to have a great time in the snow and I really enjoyed to watch Molly and Sandy run happy around in the snow.

Sandy looking at snow

Molly sitting in the cold snow

A very interesting paw Molly has there... 😅🐾

Molly in the snow

"Hey! Why are you looking at me like that?!" - Sandy

They have heard something out there in the world.

Sandy is eating some cold winter snack.

Sandy is sitting in the night in the white snow.

Molly is curious and wants to explore

Molly is in the garden and she is exploring every corner of it.

Molly eating grass.

Molly and Sandy are both snacking grass.

Finding green grass under the beautiful snow.

A chair made of snow is their new favorite place to hang out in their enclosure.

The enclosure covered in snow at night. 

Molly enjoying the sun in the middle of the cold winter.

Heart drawn in snow 

Molly eating snowflakes.

Both Sandy and Molly playing on their playground.