What happend with Sandy's eye?
Dansk version
For en uges tid siden da jeg kom over til kaninerne for at give dem mad og muge ud, så så jeg noget der fangende min opmærksomhed i forhold til Sandy's venstre øje. Der var mere væske i end normal, og det var mere klart. Det bekymrede mig rigtig meget, så jeg fortalte det til Shania og min far, der også begge kiggede på det, men vi besluttede, at vi ville vente et par dage, og se om det ville blive bedre, selvom de efterfølgende dage gik meget langsomt. Vi prøvede også at dryppe nogle saltvanddråber i øjet for at hjælpe det, hvis der nu var kommet noget møg ind i, som øjet ikke selv kunne rense ud. Det så ud til at det virkede, men det forsvandt alligevel ikke helt. Øjet var hverken hævet eller rødt eller noget, men der var bare mere klar væske i en normalt. Senere kom der dog også noget hvid flåd fra øjet der lagde sig under øjet, som i sær begyndte at bekymre os, for det kunne være tegn på en infektion.
Vi vurderede igen om en dyrlæge var nødvendig, men vi kom frem til den konklusion at det ville gøre os alle godt at få det tjekket op. Så ville vi ikke gå og tænke på om det var noget farligt, eller om det ville være noget der forsvandt af sig selv. Vi ville vide noget, for vi hadede uvidenheden. Jeg ringende ned til dyrlægen for at høre om vi kunne få en tid, men de sagde bare at vi kunne komme ned i den åbne konsultationstid, så det valgte vi at gøre. Vi klargjorde kaninerne, og sørgede for at transportkasserne var hyggelige og trygge at befinde sig i. Selvom det kun var Sandy, der skulle til dyrlæge, så kommer Molly normalt med som moralsk opbakning til Sandy, og så har hun svært ved at være hjemme uden Sandy. Selvom det er mere stress for hende, så vurderede vi det alligevel til at være bedst for begge kaniner, hvis de begge var med.
Da vi så ankom hos dyrlægen blev vi hurtigt taget i mod, og dyrlægen begyndte at lave en sundhedstjek af det hele helt uden, at vi spurgte efter det. Vægt, klør, ører, tænder, øjne og hjerterytme blev tjekket godt igennem. Dyrlægen studerede øjet, og kommenterede på det. Hun sagde at det bare var en lille ridse i øjet, og at det ikke så så alvorligt ud, og så udskrev hun nogle øjendråber (Cloramphenicol), som jeg skulle dryppe hendes øje med 3 gange om dagen i ca. 2 uger. Man kan da vist kun sige at jeg fik lært, hvordan man drypper øjne på Sandy. Jeg fik hjælp af Shania til at holde hende, så der var styr på hvor hun var, så blev det nemmere for mig at dryppe hendes øje. Som altid smed vi en bunke spørgsmål i hovedet på dyrlægen, og hun gav en grundig og dybdegående forklaring. Vi er simpelthen så glade for den dyrlæge. Vi kunne ikke have ønsket os en, der er bedre.
Vi tog hjem, og roste begge kaniner for deres tålmodighed og tillid til Shania og jeg. Jeg lod transportkassen stå inde i deres løbegård, så de kan vænne sig til at se den på andre tidspunkter end, når de skal til dyrlæge. De fik lov til at hoppe rundt i den og spise de godbidder, der også lå i den. Nu fik de begge to lov til at hvile lidt, inden jeg gav Sandy hendes anden omgang af øjendråber. Dyrlægen havde givet den allerførste gang for at demonstrere, hvordan man kunne gøre det. Dyrlægen sagde også, at det var godt, at vi kom så tidligt i forløbet for det kunne nemt have udviklet sig til betændelse i øjet, da øjet var sårbart, men det var heldigvis ikke kommet til det endnu, og derfor kunne man nå at forebygge det.
English short version
About a week ago I noticed that something was off with Sandy's left eye. There was more fluid in and around the eye than normal. After I had talked with my dad and sister we decided to wait a few days to see if her eye would get better. I tried to wash the eye with some salt saline drops to see if whatever was in her eye could be washed away. It helped a little because the fluid that came from the eye was less than before. The eye wasn't red or swollen or anything like that. There was only more fluid than normal. Later the fluid turned mat and white which made us very worried because it could be a sign of infection. We concidered if a vet was necessary and we decided to take Sandy to the vet. We wanted to have her checked so that we wouldn't stress about that.
When I arrived with Sandy (and Molly) at the vet we were welcomed very quickly and the vet brought us in. She (the vet) started doing a health check where she studied the eye and argummented that it was just a little scratch in the eye but it was good that I brought her to the vet that quickly (even though I felt like a long time had passed since I noticed it) because it could easily have turned into something much worse, an infection. The vet gave me some drops (Chloramphenicol) for the eye that I had to wash her eye with 3 times a day in 14 days. We can say that I learned how to wash her eye with those drops but I got some help from Shania to hold Sandy. The vet was very kind and also the best vet I've met.
We took Sandy and Molly back home again. Both Sandy and Molly were praised to the moon for their good behavior and then they were left alone to sleep it all out and feel at home again.
This post was written by: Michelle Nielsen
Comments
Post a Comment