Skip to main content

1. advent og 1. december 🎁🎄🎅

Hej allesammen!


Decemberhygge:
Så er dagen kommet, hvor det blev 1. advent. Men det er sørme også 1. december i dag. Vi startede med at pynte op hos kaninerne. Der skulle selvfølgelig hænges lyskæder og andet farverigt julepynt op i deres løbegård. Både Molly og Sandy har fået en julekalender, som vi  lavede for nogle dage siden. Vi har fundet en masse forskellige godbidder, som vi lægger i hver dag til de dejlige kaniner. Verdens bedste kaniner skal jo have guf til hver dag i december frem til jul. De skal kunne mærke julestemningen og juleglæden her hos os. Vi planlagde at vi ville holde 1. december sammen med dem om morgnen og 1. advent om aftenen.Vi gav hver i sær den første kalendergave til hver vores kanin. De guffede lystigt godbidderne i sig, og kom med den samme hen, og spurgte om der var mere. Hvis de gerne vil have mere, så skal de nok sørge for at få det sagt. De puffer ofte til én eller også så stiller de sig i vejen, så man ikke kan komme forbi dem uden at lægge mærke til dem, og på den måde får de den opmærksom, de skal bruge for at få noget ekstra guf. Man kan jo ikke lade sådan nogle søde små snuder vente. Når man er i julestemning, så skal der også falde lidt juleguf af på vejen.

Det var super hyggeligt at pynte op hos dem bl.a. fordi de hjalp med at pynte op. De flytter rundt på lyskæderne og fortæller, hvor de skal hænge. De har medbestemmelse om, hvor pynten skal hænge. Vi lukkede dem også en tur ud i haven, fordi de skulle have mulighed for at nyde det gode solskinsvejr. De hoppede glade rundt i det frosne græs, som knasende under deres poter. De sprang rundt at glæde over at komme ud. De var også lidt svære at få lukket ind i løbegården igen. De plejer godt at ville gå ind, men i dag der skulle de selvfølgelig lige drille os og lege lidt med os. De er bare altid så hyggelige. Uanset hvilket tidspunkt det er på dagen. Vi hørte julemusik, da vi pyntede op, og det virkede til at påvirke kaninerne positivt. Det var noget stille og roligt julemusik, men det virkede til at det gjorde dem glade. 


Adventshygge:
Begge kaniner fik en adventsgave. Det fik den samme ting, som de kunne sidde og gnave i hver for sig. Vi har givet dem en pære, og for at pynte den lidt ekstra har vi bundet en sløjfe omkring den, for at gøre det lidt mere julet. Adventgaven var klart en succes. De gnaskede godt med pære i sig, og da de var færdige, tog vi dem med ind, og lagde dem i køleskabet, så de kan spise resten på et andet tidspunkt. Vi sad, og hyggede med dem i et stykke tid, inden de skulle lukkes ind. Vi havde også haft tændt deres lyskæder, så der var en god og hyggelig julestemning i løbegården. Da vi sagde godnat til dem var de trætte, men de virkede også glade og tilfredse for dagens oplevelser. 

Kaninerne ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. 🎅


Molly der guffer og snuser til sin adventsgave









Sandy gnasker lystigt sin adventsgave i sig




Comments

Popular posts from this blog

Opskrifter til kanin godbidder

Hejsa allesammen Her er nogle gode opskrifter til kanin godbidder Vi har ikke selv lavet videoerne: Dette er en video om hvordan man laver gulerods snaks til din kanin Husk at lade dem køle af i ca. 10 min. inden du giver dem til din kanin Et billede af vores gulerods snacks             Dette er en video om hvordan man laver godbidder af: gulerødder, bananer og Pellets Undlad at bruge havregryn hvis i vil lave godbidder derhjemme! Et billede af vores godbidder lavet af gulerødder, bananer og Pellets

Snegle over alt! 🐌

Der er dræber snegle over alt i løbegården hos kaninerne! Sandy blev indda syg af at have spist noget hvor der havde været en snegl på. Sneglen var i maden som Sandy havde spist og det blev hun syg af. Men det varede heldigvis ikke så længe og Molly sad og slikkede og vaskede Sandy indtil hun fik mere appetit og begyndte at spise og gå rundt igen.. Hunde, katte og kaniner kan ikke tåle at spise noget hvor​ der har været dræber snege på. De kan blive alvorlige syge af det. Så find på en god måde at holde dræber sneglene væk fra jeres kæledyr.

Kaninerne har fået 3 juletræer! 🎄🎄🎄

Hejsa allesammen  Vi hentede tre grantræer i går. 🌲🌲🌲 Vi lagde alle træerne og grenene ind i løbegården i dag, fordi kaninerne var gået i seng, da vi kom ud til dem i går, så vi tænkte, at vi ville vente til i dag. Vi satte alle tre træer ind i løbegården, og vi havde også taget nogle løse grene med, da vi hentede grantræerne. Kaninerne blev lidt sure på os, fordi vi ændrede, hvordan det så ud i løbegården.  Men efter lidt tid kunne de alligevel godt lide at gemme sig i grenene og lave huler under juletræet.  De tygger og spiser også grenene. Juletræerne er blevet pyntet fint med grankogler, som de kan gnave i.  Vi har hængt pynten op med bast snor (naturlig materiale fra træer).  Grunden til at vi har valgt at hænge pynten op med bast snor er, fordi det ikke skader kaninerne, hvis de kommer til at spise det, i modsætning til almindelig snor, hvor der kan være farve og plastik i.🎗️ Kaniner har meget følsomme maver, når det gælder nye og frem...